Når Roskilde Festival ikke vil lege med

2 juni 2010 af Lea Pagh |  Artiklen hører under Features

Rockfræserne i Menfolk er ét af de bands, der spiller på Loppen på lørdag. Foto: Per C.S. Jensen
Menfolk er ét af de bands, der spiller på Loppen på lørdag. Foto: Per C.S. Jensen

De alternative pladeselskaber smækker de fire bands op på Loppen, som de mener, burde have spillet på Roskilde Festival.

Igennem fem år har undergrundslidenskabelige festivalgæster kunne slingre ned i teltene ved siden af Pavillion Junior på Roskilde Festival og købe en plade med det nyeste punk-skrig eller t-shirten med favorit-garagerockbandet. Området hedder passende Yourspace og danner en paraply for nogle af Danmarks mest engagerede alternative pladeselskaber som blandt andre Bad Afro, Hjernespind og Play/Rec. Flere af selskabernes bands har spillet på festivalen, men i år manglede Hjertestop, Aron, Menfolk og Chainsaw Eaters – det mener pladeselskaberne.

- Alle fire bands er virkelig gode livebands og turnerer meget i udlandet. Selvfølgelig synes vi, der arbejder med de bands, at de bør have en koncert til et event som Roskilde. Men de er alle bands indenfor særlige subgenrer og måske passede de ikke til den brede appeal, som Roskilde gerne søger, siger Søren Persson fra Play/Rec.

Fælles koncert på Loppen

Derfor har pladeselskaberne taget sagen i egen hånd og arrangeret en koncert med alle fire bands på Loppen denne lørdag under navnet Outerspace. Dels for at give deres bud på bands, der burde være aktuelle på Roskilde, og dels for at udvide det fælles projekt Yourspace.

- Det er ikke et statement som sådan, men vi pladeselskaber har det rigtig godt sammen og støtter op om hinandens udgivelser. Derfor skal Yourspace udvides, så de festivalgæster, der holder af de fire bands, kan opleve den inden festivalen, siger Søren Persson.

Yourspace på Roskilde Festival vil igen i år tilbyde et indblik i den danske undergrundsscene med små koncerter, interviews og mulighed for at købe plader og t-shirts med dine yndlingsrockere.

Find tid og sted for Outerspace i koncertkalenderen.

Translate to English Translate to English

Læs også:


  • Share/Bookmark

Hvad synes du?

Seneste kommentarer


Om Copenhagen rocks!


Guide, nyhedsportal og koncertkalender til punk, garage rock og rockabilly i den københavnske undergrund - om de mennesker, steder og arrangementer, der farver Copenhagen rock city.



Kig i arkivet