5 skarpe: Kim Wolf
5 april 2010 af Lea Pagh | Artiklen hører under 5 skarpe
Kim Wolf | Foto: Thomas Trane Petersen
Kim Wolf er den ene halvdel af post-punk synth duoen Chainsaw Eaters, der blandt andet er udgivet på Chainsaw Eaters / Melting Walkmen 12″ Split og A Scream in the Dark-compilationen. Når Kim Wolf ikke arbejder som pædagogmedhjælper eller spiller musik, dyrker han alt indenfor splatter, kult, avantgarde og eksperimentalfilm etc. Han har selv produceret et par kortfilm i genren: “Psykedelisk Mareridt” + “Visions of Hell”.
Hvilken vinyl spinder på din pladespiller lige nu?
Lige for tiden er det “Speak and Spell” og “Black Celebration” med Depeche Mode. Det er 2 rigtig fede plader, som jeg aldrig bliver træt af. “Speak and Spell”, bandets debutplade, er sindssygt minimalistisk med catchy synth’s og primitive trommemaskiner, mens “Black Celebration” er mere tung og industriel.
Ellers er jeg blevet ret vild med Chameleons første plade, “Script of the Bridge” fra 1983, som har en meget drømmende lyd over sig.
Jeg har vel egentligt ikke et fast stamsted, men drikker mine øl der, hvor jeg nu befinder mig. Men de gode steder er blandt andet Gauss, Moose, Floss. Ofte når vi spiller koncerter med C.E, er der jo som regel gratis øl, og så er det jo ligegyldigt, hvor man befinder sig.
Hvad er KBHs ukendte perle?
Som den filmnørd jeg er, må jeg gå til erkendelse og sige Videoudlejningen i Fredensborggade. Herlig biks, som vitterligt har ALT, hvad man kan ønske sig. Jeg var dernede for noget tid siden sammen med en af mine venner, hvor vi fandt “Slime City”, som er en sindssygt ukendt B-splatter, som vi længe havde ville se. Og den havde de sgu også!
Ellers er Swampland på Club Faust, som Tobias og Matt fra The City Kill har startet. Swampland er en månedlig klub, hvor der kun bliver spillet post-punk, new wave, electro, syre, kraut…you name it! Ølpriserne er lidt dyre, men musikken er fed!
Hvad har været din fedeste koncertoplevelse i KBH?
Der har været rigtig mange, men en oplevelse jeg aldrig glemmer, var No Hope For The Kids i sin spæde start på Rock Amar’, som det hed dengang. Vanvittig koncert! Mig og en ven var inde og se dem, og vi kom egentligt for at se Los Retardos, men No Hope spillede der så også. Og jeg var blown away! Jeg var vist 17, og sejlede rundt i årgangsøl… Haha, gode tider!
Hvor fråder du din tømmermændsmenu?
Runddelens Falaffelbar er skidegod. Der ynder jeg for det meste at spise, hvis jeg er i nærheden.
