Sex, stoffer og rock’n'roll i operaen
1 februar 2010 af Jakob Skaaning | Artiklen hører under Features
Foto: Thomas Trane Petersen | thomastrane.com
Rocken er død, gud ligeså og tilbage er et genfærd, ekstremrockeren J.S. Fuck, der er gået til operaen. Rock-operaen. J.S. Fuck opfører i næste uge sit afskedsshow. Copenhagen rocks! har talt med ekstremrockerens kødelige hylster, Sune Køter, som ikke er helt afvisende overfor en punkballet.
Rockoperaen er en genre, der har ligget lidt stille siden 1970′erne. I 1969 lavede The Who albumet Tommy, og fulgte efter med Quardrophenia, David Bowie lavede The Rise and fall of Ziggy Stardust and The Spiders from Mars og Lou Reed kreerede Berlin.
Nu følger Sune Køter i fodsporene på de prominente herrer med rockoperaen Sex, Drugs and Rock’n’Roll, der kan opleves fredag den 12. februar på Loppen. Komponisten er kendt som forsanger i Guddommelig Galskab, og for tiden spiller han også den græske outlaw-genre rembetiko. Og nu har han altså skabt en rockopera.
Sune, hvad handler din rockopera om?
- Sex, drugs and rock’n'roll er jo en rockopera i dobbelt forstand, fordi selve temaet for operaen er rockhistorien. Rockhistorien er personificeret gennem den her ekstrem-rocker, J.S. Fuck. Han har sin sidste optræden, og det er den, man kan se d. 12., siger Sune Køter.
Rockhistorien personificeret
For Sune er ekstremrocken den vildskab i rocken, der altid har hørt til i undergrunden. Rocken har hele tiden haft et ben i hver lejr – et i undergrunden, og et i varesamfundet, hvor musik er baggrundsmusik, og revolutionære ideer kan opgøres i pladesalgstal. Ekstremrocken er den tidlige rock og rul, hvor det første teenageoprør lige pludselig gjorde dét at være ung til en rolle. Den psykedeliske rock udforskede alt det dybe. Og det er punken, den sagde fuck til alt det gamle. Tre tendenser med hvert sit magiske årstal.
- De der årstal er en slags eksplosioner, hvor det bliver for vildt, for voldsomt, for konfrontativt til, at det kan forenes med et almindeligt liv, og til at det kan fungere kommercielt. Det er ekstremrocken, siger Sune.
- I ”Sex, drugs & rock’n'roll” forestiller jeg mig, at de her eksplosioner ikke er isolerede begivenheder, men er en udvikling, der afspejler et menneskes udvikling. Det er en urhistorie, der minder om de gamle græske tragedier, siger han og fortsætter:
- Du starter med rock’n'roll og den der naivitet. Det handler om at se godt ud og score damer og at være sådan lidt smårebelsk og sådan noget. Og på et tidspunkt er det tomt og hult, du begynder at søge indad, efter kærligheden og dybderne, et eller andet. Du flyver rundt på en sky og har din første kæreste, din første seksuelle oplevelse. Det er den psykedeliske rock. Og så går det i stykker. Så kommer punken. Nu skal jeg kraftedemmeme bare ud gå amok. Og tilbage til junglerytmerne.
Pension?
Men når nu J.S. Fuck holder afskedsshow, er det så fordi ekstremrocken er død?
- Den eksperimenterende rock, indenfor rockens snævre rammer, den er færdig. Der er grænser for, hvad man kan med et par guitarer, bas og trommer. Du kan ikke eksperimentere mere indenfor selve rockformen, medmindre du bringer noget andet ind i det. Men verden er jo fuld af ting, du kan bringe ind i det.
Det er det, du har gjort med operaen?
Det er det, og næste gang jeg skal lave en plade, vil jeg trække på mellemøstlig musiktradition.
Så J.S. Fuck får et comeback i mellemøsten?
- Jaja, det gør han. Og før det har han jo været en tv-kanal, så han kan lidt af hvert. J.S. Fuck er en sammensætning. ‘Fuck’ symboliserer alt det med punk og ungdom, og J.S. Kommer fra Johan Sebastian Bach, og symboliserer alt det kloge, alt det ophøjede og evige.
P2-segment og pladeudgivelse
Det er primært kvinder over 50, der køber opera. Regner du med et gennembrud hos P2-segmentet?
- Jeg tror det larmer for meget til kvinder over 50. Hvis man kunne lave sådan en lækker, æstetisk indspilning af os unge svedige, rockmusikere, der vrider sig på scenen i bar mave, og så skrue ned for musikken, så kunne det godt være, det ville fungere.
Er det noget du vil overveje?
- Hvis der nu er nogen der laver det, og jeg får nogle gode procenter, så jeg ikke altid skal være så meget på røven, så kan det da godt være.
- Men vi laver en dobbelt-LP, som realistisk set kommer ud til efteråret. Der tager vi os god tid til at lave den. Og ligesom på den sidste J.S. Fuck plade, skal der være nogle gæstemusikere med. Og når man så laver noget om rockhistorien, ville det jo være oplagt med nogle folk, der har spillet en rolle i den historie.
Hvem?
- Det vil jeg ikke afsløre endnu. Men jeg har nogen, der gerne vil være med, og som kommer til at gøre det rigtig fedt.
Er det Peter Belli ?
- Jeg svarer ikke!
Skal J.S. Fuck så lave en rockballet næste gang?
- Det kan da godt være. Jeg er bare så ufatteligt dårlig til at danse, så det er der nogle andre der skal gøre. Det eneste jeg rigtigt kan danse, det er pogo og slam dance. Og til nøds, hvis jeg har fået en masse drinks, så kan jeg godt danse salsa. Ballet er jo svært. Men punkballet, hvorfor ikke ?
