5 skarpe: Stinne Skovbjerg

30 december 2009 af Lea Pagh |  Artiklen hører under 5 skarpe

Privatfoto

Privatfoto

Stinne Skovbjerg er formand for foreningen Gutter Island og journalist på P3.

Hvilken vinyl spinder på din pladespiller lige nu?

Det gør Velvet Undergrounds “Loaded”, som er en god plade til stille vinteraftener. Den er stille og rolig, bare ahhh… dejlig!

Hvor drikker du din øl i København?

Helt sikkert McKluuds,som har billige øl og musik på jukeboksen, som jeg godt gider høre. Vesterbro er sådan en lille landsby, hvor alle vi landsbytosser så mødes på McKluuds og Märkbar – som nok er mit andet hjem. Isola inde i byen har i øvrigt et godt dansegulv og fede klubber såsom Club Mau Mau med tresserrock og soul.

Hvad er KBHs ukendte perle?

Mange svarer sikkert Assistens Kirkegården, men jeg elsker at gå tur ovre på Vestre Kirkegård. Det er Københavns mest oversete og mest syrede sted med små søer og bakker, børnekirkegard, den muslimske-, russiske- og kinesiske kirkegård. Både creepy, men også smuk.

Hvad var din fedeste koncertoplevelse i KBH?

Jeg går til så mange koncerter, så jeg har svært ved at vælge én. Men en koncert, der betød rigtig meget for mig, var med Dee Dee Ramone på Stengade 30. Et par veninder og jeg drak et par øl med ham efter koncerten, hvor han fortalte om sit forhold til Joey Ramone – der netop var kommet på sygehus – han vidste nemlig ikke, om han skulle besøge Joey, for de var konsekvent uvenner. Det var totalt surrealistisk, for jeg har altid været kæmpe fan af The Ramones. En uge efter døde Joey. Mange siger i øvrigt om Dee Dee, at han er moody og tvær, men den aften var han venlig og imødekommende.

Hvor fråder du din tømmermændsmenu?

Ovre på den anden side af gaden, haha. Jeg har Københavns bedste pizzaria ItzipitziPizza som nabo, så det er dér, jeg køber mad på tømmermændsmorgener.

Translate to English Translate to English

Læs også:


  • Share/Bookmark

Hvad synes du?

Seneste kommentarer


Om Copenhagen rocks!


Guide, nyhedsportal og koncertkalender til punk, garage rock og rockabilly i den københavnske undergrund - om de mennesker, steder og arrangementer, der farver Copenhagen rock city.



Kig i arkivet